Post by Katelin E. Collins on Apr 9, 2007 13:55:31 GMT 1
Navn: Katelin Ebony Collins
Kælenavn: Katey. Men efter hendes mors død, er Katey blevet det navn hun altid bruger.
Fødselsdag: 5. November.
Alder: 19.
Postcount: Udvikle personligheden.
Nationalitet: U.S.A
Forældre: Mor~ Eileen E. Collins 39 år. Hun døde af en sygdom ikke engang lægerne kunne finde ud af hvad var.
Far~ Mich E. Collins 49 år. Han havde engang et arbejde som direktør for Oracle. Men opgav alt efter Eileens død, selv hans egen datter.
Søskende: Katey nåede aldrig at få en søster, selvom det var planlagt.
Tidligere liv: Hun levede engang et liv som sangerinde, stærk når hun stod på scenen, men svag når det galt alt andet.
Stil: Hun er en smule goth, men intet overdrevet. Det sorte tøj falder i hendes smag, samt det sorte make-up, ellers ligner hun en normal pige.
Kropsbygning: Hun har aldrig været særlig høj, ca 169. Hun er en smule ranglet.
Hår og hårfarve: Kateys hår, er naturlig sort. En smule langt, det får tit lov at sidde som det vil
Øjenfarve: Kateys øjne er præcis de samme som hendes mor. Hendes øjne er kastanje brun. De får et svagt skær af gul når solen fanger hendes blik.
Hudfarve: Hendes hud er lige så fin som en skrøbelig vase, men virkelig bleg.
Udseende: Det eneste der kan kendetegne Katey på hendes far, er hendes sorte hår der har samme farve som hendes fars. Hendes sorte hår er ikke bare kedelig sort, men man skulle virkelig tro der var liv i hendes hår, mest på grund af de mange nyancer. Hun går tit med meget mørkt make-up men intet der virker overdrevet. Hun går egentlig ikke så meget op i hendes udseende, men det gør hende bedstemt ikke grim.
Styrke: Hendes styrke, er hendes personlighed. Hun er stærk, selvom man ser hende som en svag person. Hun bukker ikke under så let, hun har viljestyrke.
Svaghed: Hendes personlighed er samtidig hendes svaghed, at hun lukker sig inde. Hun tør ikke lade nogen komme for tæt på hende, da de har en tendens til at svinde hen mellem hendes fingre.
1. Håndsindtryk: Andre vil se Katey, som en lidt kold, indelukket person. Ind imellem kan hun være interessant, da de ting hun siger har en stor betydning hvis man ser i dybden. Man vil lægge mærke til, at man aldrig høre hende snakke om hendes problemer. Selvom hun er indelukket, ser man hende ikke gå og være trist hele tiden, selvom hun gemmer på noget stort.
2. Håndsindtryk: Når man først lærer hende at kende, vil man opdage at hun blot er som en lille hundehvalp. En lille hvalp der ikke kan tale menneskets sprog men stadig kan vise sin kærlighed. Man vil se, at hun er den stærke person der kan tage imod hvad som helst. Meget skal der til før man har knækket hende.
Egenskaber: Hendes bedste egenskaber, er at synge. Det er hendes passion, det er hvad hun lever for. Ikke fordi det kan skaffe hende penge, men fordi hendes følelser får frit løb i hendes sange.
Baggrund: Hvad havde jeg gjort forkert? Hvis bare jeg kunne spole tiden tilbage, måske ville skæbnen føre mig et andet sted hen, end hvor jeg er nu? Jeg ville ønske jeg aldrig havde gået ombord på det skib. Var det bare mig der var stædig?.. Egoistisk? Nej!… Jeg stak af, flygtede fra det hele.
Hvad er meningen med håb? Når det blot knuser ens drømme … Men så igen… Hvilke drømme går i opfyldelse? Det sker hvist kun i tv.. Mine drømme blev aldrig opfyldt, men jeg tabte aldrig håbet? Jeg vidste ikke dengang, at håb blot er et ord som skulle gøre folk trygge, men ikke give meningen på ens liv. Jeg kom hurtig til den erkendelse, men alligevel for sent.
Jeg var kun i stand til at redde få dele af min dagbog, det eneste der virkelig kan fortælle hvem jeg i virkeligheden er. Hele mit liv er i den dagbog, min personlighed, min baggrund, min mor…
}--------------------------------------------------------------------------{
I enhver anden dagbog, burde der være dato, klokkeslæt og starte med, kære dagbog. Men du kender mig, jeg er ikke lige som alle de andre normale piger, ville det så undre nogen at min dagbog er?
Min far er nået bunden, hvorfor kan han dog ikke se jeg har brug for plads? Lige siden mor døde har han ændret sig, jeg bryder mig ikke om det han er ved at ændre sig til.
Vi levede engang som en hver anden familie, bortset fra, at vores familie var noget særligt. Jeg kan huske det store hvide palæ, den smukke, vidunderlige have, fyldt med blomster i alle farver, det grønne græs, og de mange træer, som far havde sat min gynge i. Jeg husker altid min mor i haven, hun var det smukkeste jeg nogen sinde havde set, det gyldne hår der blæste i vinden, den lange hvide, lidt gammeltdags, men stadig yndig kjole. Hun havde altid været, og er stadig, en engel i mine øjne. Hun er måske min engel nu? Jeg vil aldrig kunne glemme hende..
Hun plejede at hviske i mit øre, lige inden jeg skulle i seng. Jeg kan stadig høre hendes blide ord, lige inden jeg lægger mig til at sove. På en måde så gør det mig ked af det, men samtidig beroliget og glad. Jeg husker tydeligt de ord. ”You are my rose, the most special of them all.. My little Katelin”
}--------------------------------------------------------------------------{
Jeg tænker tit på, om far har glemt mig. Han glemte hurtigt mit rigtige navn, eller også vil han bare ikke kalde mig ved det navn, som min mor elskede. Det var mit mors valg at kalde mig Katelin. Efter hun døde, har min far opført sig mærkeligt hver gang man kom ind på hende, eller har mindet ham om hende, måske er det derfor han ikke kan li’ mig? Måske derfor mit navn nu er Katey i stedet for Katelin. Jeg har tit ligget vågen, i det store hvide palæ, og tænkt, at hvis jeg nu opførte mig pænt, og havde shinet mig op, ville min mor komme tilbage til mig. Så ville vi leve som en lykkelig familie igen, med en far der elskede mig, og en mor… Men den dag kommer aldrig..
Jeg ønskede mig kun én ting på min fødselsdag, og det var at min mor kom tilbage til mig. Men det gik aldrig i opfyldelse.. Min far gjorde det klart for mig, at jeg måtte indse at min mor var død, det var på tide jeg glemte hende, lige som han havde. Men jeg vidste inderst inde, at min far aldrig ville glemme min mor.
}--------------------------------------------------------------------------{
Mit liv var hårdt dengang jeg kun var 9, jeg måtte klare alt det mor plejede at klare, og alt det far plejede. Min far sank dybt, han begyndte, i stedet for at være den vidunderlig far han plejede at være, den der byggede gyngen til mig i haven, og gav mig et skub hver gang jeg havde brug for det, til at være den egoistiske, modbydelig person, der meget hellere ville skubbe mig af gyngen.
Først kunne jeg virkelig ikke indse, at min far var væk. Jeg ville ikke tro det.. Men jeg indser nu, efter mange år, at min far aldrig vil ændre sig. Min mor vil aldrig komme tilbage, derfor.. Heller ikke min far.
}--------------------------------------------------------------------------{
Mit liv har ændret sig meget siden min mors død, jeg er ikke længere den lille søde pige, i den fineste kjole der fandtes. Kjoler går jeg ind for, men min stil, min personlighed, er langt fra den jeg havde for meget længe siden. Jeg er endelig 16, som jeg har skrevet så mange gange før, så elsker jeg at synge. Du kender mig, jeg siger aldrig så meget, og for det meste, så gemmer jeg mig inde i mig selv, ingen har før kunne komme tæt nok på til faktisk at.. Kende mig. Men når jeg synger, kan jeg åbne mig som jeg aldrig har kunnet før, mine følelser kommer ud via mine sange. Jeg har fundet min passion.
Min drøm, er at blive en stor sangerinde, at stå på en scene og se ud over et stort publikum i den flotteste kjole, med det flotteste udsyn. Den største sal pyntet som var det et eventyr. Det min drøm… Et liv…
}-------------------------------------------------------------------------{
Okay min drøm gik ikke som jeg havde forventet.. Langt fra….
I stedet for at ende på en flot scene blandt en masse betydningsfulde mennesker, endte jeg på en gammel bar, hvor en masse gamle, klamme folk ikke kan holde fingrene for sig selv .. Men jeg har brug for pengene..
}--------------------------------------------------------------------------{
Endelig er jeg gammel nok til at forlade min far, starte på ny et nyt og vidunderligt sted..
I flere år har jeg sparet op til denne tur, det har taget lang tid, men min far krævede jo alt af mig, selv mine penge, mens han bare sad hjemme i stolen hele dagen. Jeg håber virkelig han rådner op.
Jeg kan huske det speciele øjeblik hvor jeg følte mig stærk. Jeg stod foran min far i endnu et skænderig, jeg havde fået nok! Er ikke ligefrem stolt af mine sidste ord inden jeg skred, men jeg havde ikke andet valg end at sige sandheden, kort, men sand.
}--------------------------------------------------------------------------{
Endelig! Well.. Som du jo nok kan regne ud.. Er jeg endelig kommet ombord på skibet der skal sejle mig ud i fremtiden.. Jeg kunne ikke være mere spændt.. I min dagbog, har jeg altid kunnet opføre mig som jeg virkelig er, kunnet udtrykke alle mine følelser og tanker. Ingen andre end mig har nogensinde været i denne bog, og heller ingen andre end mig kommer til det!
Skibet var som et eventyr, og selvom jeg igen var den lille Miss NoBody, følte jeg mig alligevel.. Jah.. Som om jeg faktisk var en del af det hele.
Jeg kan huske, at jeg stod midt inde på skibet, i denne store festsal, jeg kiggede op og så den flotteste lyskrone, den mindede mig om livet i palæet, jeg følte hurtigt smerten inde i mig, men glemte den igen da musikken begyndte. En masse folk var omkring mig i de mest flotteste, til grimmeste kjoler jeg havde set. Jeg følte mig virkelig kongelig, i at gå blandt de mange fine mennesker. Men selvom jeg følte mig kongelig, ændrede det ikke på min personlighed.. Vil noget nogen sinde gøre det? Måske er jeg, Katy, bare en.. Hvad kalder man det.. Indelukket, stille person..
}---------------------------------------------------------------------------{
Nu har jeg snart været på denne båd i flere dage, og selvom jeg ikke nyder mit ophold, kunne jeg godt tænke mig at der snart skete noget nyt.. Jeg ville ønske……………………………….
}--------------------------------------------------------------------------{
Mere nåede jeg ikke at skrive, før at skibets alarm lød, og panikken slap løs.
Hvad ville der nu ske i Kateys liv?
Kælenavn: Katey. Men efter hendes mors død, er Katey blevet det navn hun altid bruger.
Fødselsdag: 5. November.
Alder: 19.
Postcount: Udvikle personligheden.
Nationalitet: U.S.A
Forældre: Mor~ Eileen E. Collins 39 år. Hun døde af en sygdom ikke engang lægerne kunne finde ud af hvad var.
Far~ Mich E. Collins 49 år. Han havde engang et arbejde som direktør for Oracle. Men opgav alt efter Eileens død, selv hans egen datter.
Søskende: Katey nåede aldrig at få en søster, selvom det var planlagt.
Tidligere liv: Hun levede engang et liv som sangerinde, stærk når hun stod på scenen, men svag når det galt alt andet.
Stil: Hun er en smule goth, men intet overdrevet. Det sorte tøj falder i hendes smag, samt det sorte make-up, ellers ligner hun en normal pige.
Kropsbygning: Hun har aldrig været særlig høj, ca 169. Hun er en smule ranglet.
Hår og hårfarve: Kateys hår, er naturlig sort. En smule langt, det får tit lov at sidde som det vil
Øjenfarve: Kateys øjne er præcis de samme som hendes mor. Hendes øjne er kastanje brun. De får et svagt skær af gul når solen fanger hendes blik.
Hudfarve: Hendes hud er lige så fin som en skrøbelig vase, men virkelig bleg.
Udseende: Det eneste der kan kendetegne Katey på hendes far, er hendes sorte hår der har samme farve som hendes fars. Hendes sorte hår er ikke bare kedelig sort, men man skulle virkelig tro der var liv i hendes hår, mest på grund af de mange nyancer. Hun går tit med meget mørkt make-up men intet der virker overdrevet. Hun går egentlig ikke så meget op i hendes udseende, men det gør hende bedstemt ikke grim.
Styrke: Hendes styrke, er hendes personlighed. Hun er stærk, selvom man ser hende som en svag person. Hun bukker ikke under så let, hun har viljestyrke.
Svaghed: Hendes personlighed er samtidig hendes svaghed, at hun lukker sig inde. Hun tør ikke lade nogen komme for tæt på hende, da de har en tendens til at svinde hen mellem hendes fingre.
1. Håndsindtryk: Andre vil se Katey, som en lidt kold, indelukket person. Ind imellem kan hun være interessant, da de ting hun siger har en stor betydning hvis man ser i dybden. Man vil lægge mærke til, at man aldrig høre hende snakke om hendes problemer. Selvom hun er indelukket, ser man hende ikke gå og være trist hele tiden, selvom hun gemmer på noget stort.
2. Håndsindtryk: Når man først lærer hende at kende, vil man opdage at hun blot er som en lille hundehvalp. En lille hvalp der ikke kan tale menneskets sprog men stadig kan vise sin kærlighed. Man vil se, at hun er den stærke person der kan tage imod hvad som helst. Meget skal der til før man har knækket hende.
Egenskaber: Hendes bedste egenskaber, er at synge. Det er hendes passion, det er hvad hun lever for. Ikke fordi det kan skaffe hende penge, men fordi hendes følelser får frit løb i hendes sange.
Baggrund: Hvad havde jeg gjort forkert? Hvis bare jeg kunne spole tiden tilbage, måske ville skæbnen føre mig et andet sted hen, end hvor jeg er nu? Jeg ville ønske jeg aldrig havde gået ombord på det skib. Var det bare mig der var stædig?.. Egoistisk? Nej!… Jeg stak af, flygtede fra det hele.
Hvad er meningen med håb? Når det blot knuser ens drømme … Men så igen… Hvilke drømme går i opfyldelse? Det sker hvist kun i tv.. Mine drømme blev aldrig opfyldt, men jeg tabte aldrig håbet? Jeg vidste ikke dengang, at håb blot er et ord som skulle gøre folk trygge, men ikke give meningen på ens liv. Jeg kom hurtig til den erkendelse, men alligevel for sent.
Jeg var kun i stand til at redde få dele af min dagbog, det eneste der virkelig kan fortælle hvem jeg i virkeligheden er. Hele mit liv er i den dagbog, min personlighed, min baggrund, min mor…
}--------------------------------------------------------------------------{
I enhver anden dagbog, burde der være dato, klokkeslæt og starte med, kære dagbog. Men du kender mig, jeg er ikke lige som alle de andre normale piger, ville det så undre nogen at min dagbog er?
Min far er nået bunden, hvorfor kan han dog ikke se jeg har brug for plads? Lige siden mor døde har han ændret sig, jeg bryder mig ikke om det han er ved at ændre sig til.
Vi levede engang som en hver anden familie, bortset fra, at vores familie var noget særligt. Jeg kan huske det store hvide palæ, den smukke, vidunderlige have, fyldt med blomster i alle farver, det grønne græs, og de mange træer, som far havde sat min gynge i. Jeg husker altid min mor i haven, hun var det smukkeste jeg nogen sinde havde set, det gyldne hår der blæste i vinden, den lange hvide, lidt gammeltdags, men stadig yndig kjole. Hun havde altid været, og er stadig, en engel i mine øjne. Hun er måske min engel nu? Jeg vil aldrig kunne glemme hende..
Hun plejede at hviske i mit øre, lige inden jeg skulle i seng. Jeg kan stadig høre hendes blide ord, lige inden jeg lægger mig til at sove. På en måde så gør det mig ked af det, men samtidig beroliget og glad. Jeg husker tydeligt de ord. ”You are my rose, the most special of them all.. My little Katelin”
}--------------------------------------------------------------------------{
Jeg tænker tit på, om far har glemt mig. Han glemte hurtigt mit rigtige navn, eller også vil han bare ikke kalde mig ved det navn, som min mor elskede. Det var mit mors valg at kalde mig Katelin. Efter hun døde, har min far opført sig mærkeligt hver gang man kom ind på hende, eller har mindet ham om hende, måske er det derfor han ikke kan li’ mig? Måske derfor mit navn nu er Katey i stedet for Katelin. Jeg har tit ligget vågen, i det store hvide palæ, og tænkt, at hvis jeg nu opførte mig pænt, og havde shinet mig op, ville min mor komme tilbage til mig. Så ville vi leve som en lykkelig familie igen, med en far der elskede mig, og en mor… Men den dag kommer aldrig..
Jeg ønskede mig kun én ting på min fødselsdag, og det var at min mor kom tilbage til mig. Men det gik aldrig i opfyldelse.. Min far gjorde det klart for mig, at jeg måtte indse at min mor var død, det var på tide jeg glemte hende, lige som han havde. Men jeg vidste inderst inde, at min far aldrig ville glemme min mor.
}--------------------------------------------------------------------------{
Mit liv var hårdt dengang jeg kun var 9, jeg måtte klare alt det mor plejede at klare, og alt det far plejede. Min far sank dybt, han begyndte, i stedet for at være den vidunderlig far han plejede at være, den der byggede gyngen til mig i haven, og gav mig et skub hver gang jeg havde brug for det, til at være den egoistiske, modbydelig person, der meget hellere ville skubbe mig af gyngen.
Først kunne jeg virkelig ikke indse, at min far var væk. Jeg ville ikke tro det.. Men jeg indser nu, efter mange år, at min far aldrig vil ændre sig. Min mor vil aldrig komme tilbage, derfor.. Heller ikke min far.
}--------------------------------------------------------------------------{
Mit liv har ændret sig meget siden min mors død, jeg er ikke længere den lille søde pige, i den fineste kjole der fandtes. Kjoler går jeg ind for, men min stil, min personlighed, er langt fra den jeg havde for meget længe siden. Jeg er endelig 16, som jeg har skrevet så mange gange før, så elsker jeg at synge. Du kender mig, jeg siger aldrig så meget, og for det meste, så gemmer jeg mig inde i mig selv, ingen har før kunne komme tæt nok på til faktisk at.. Kende mig. Men når jeg synger, kan jeg åbne mig som jeg aldrig har kunnet før, mine følelser kommer ud via mine sange. Jeg har fundet min passion.
Min drøm, er at blive en stor sangerinde, at stå på en scene og se ud over et stort publikum i den flotteste kjole, med det flotteste udsyn. Den største sal pyntet som var det et eventyr. Det min drøm… Et liv…
}-------------------------------------------------------------------------{
Okay min drøm gik ikke som jeg havde forventet.. Langt fra….
I stedet for at ende på en flot scene blandt en masse betydningsfulde mennesker, endte jeg på en gammel bar, hvor en masse gamle, klamme folk ikke kan holde fingrene for sig selv .. Men jeg har brug for pengene..
}--------------------------------------------------------------------------{
Endelig er jeg gammel nok til at forlade min far, starte på ny et nyt og vidunderligt sted..
I flere år har jeg sparet op til denne tur, det har taget lang tid, men min far krævede jo alt af mig, selv mine penge, mens han bare sad hjemme i stolen hele dagen. Jeg håber virkelig han rådner op.
Jeg kan huske det speciele øjeblik hvor jeg følte mig stærk. Jeg stod foran min far i endnu et skænderig, jeg havde fået nok! Er ikke ligefrem stolt af mine sidste ord inden jeg skred, men jeg havde ikke andet valg end at sige sandheden, kort, men sand.
}--------------------------------------------------------------------------{
Endelig! Well.. Som du jo nok kan regne ud.. Er jeg endelig kommet ombord på skibet der skal sejle mig ud i fremtiden.. Jeg kunne ikke være mere spændt.. I min dagbog, har jeg altid kunnet opføre mig som jeg virkelig er, kunnet udtrykke alle mine følelser og tanker. Ingen andre end mig har nogensinde været i denne bog, og heller ingen andre end mig kommer til det!
Skibet var som et eventyr, og selvom jeg igen var den lille Miss NoBody, følte jeg mig alligevel.. Jah.. Som om jeg faktisk var en del af det hele.
Jeg kan huske, at jeg stod midt inde på skibet, i denne store festsal, jeg kiggede op og så den flotteste lyskrone, den mindede mig om livet i palæet, jeg følte hurtigt smerten inde i mig, men glemte den igen da musikken begyndte. En masse folk var omkring mig i de mest flotteste, til grimmeste kjoler jeg havde set. Jeg følte mig virkelig kongelig, i at gå blandt de mange fine mennesker. Men selvom jeg følte mig kongelig, ændrede det ikke på min personlighed.. Vil noget nogen sinde gøre det? Måske er jeg, Katy, bare en.. Hvad kalder man det.. Indelukket, stille person..
}---------------------------------------------------------------------------{
Nu har jeg snart været på denne båd i flere dage, og selvom jeg ikke nyder mit ophold, kunne jeg godt tænke mig at der snart skete noget nyt.. Jeg ville ønske……………………………….
}--------------------------------------------------------------------------{
Mere nåede jeg ikke at skrive, før at skibets alarm lød, og panikken slap løs.
Hvad ville der nu ske i Kateys liv?
